"T.I. er bedst, når han læner sig op ad et beat, der er hårdt, legesygt eller på anden måde lidt edgy - ellers er det, som om han mister gnisten. Og sådan er det her. Det stikker i for mange retninger og ender med at blive lidt tamt. Samtidig er hans tekster ikke de dybeste i genren, så der er meget, der hænger på hans vokalpræstation. Der er bestemt nogle gyldne øjeblikke - eksempelvis i New National Anthem, som også udmærker sig tekstmæssigt, men det er ikke T.I.s bedste album - og der er alt for mange gæster, der overstråler ham undervejs".