Bertill Nordahl indleder sin nye bog med at understrege, at det er en debatbog, og at læseren derfor ikke skal forvente teoretiske underbygninger af hans påstande. Det er meget klogt, for ind imellem kniber det nemlig at følge ham. Efter forordet beskriver han, hvordan drengens og pigens kønsidentitet udvikles, og afsætter en sårbarhed i dem, som de bærer med sig. Drengen får nogle "sten i skoene", som løsner sig, når han bliver midaldrende, og som uvægerligt vil ramme ham i nakken!? Ligesom jeg har problemer med at visualisere dette billede (tegnet i forfatterens Stenene nakken, 1998 og genbrugt her), har jeg problemer med at følge og fastholde hans udgangspunkter for de to køn. Alligevel kommer han med nogle tankevækkende pointer. Drengen spørger "hvad?", og pigen spørger "hvem?". Dvs. for den lille dreng: hvad han har lyst til at lege i dag, afgør hvem han leger med. Og for den lille pige: hvem hun gerne vil lege med, afgør hvad hun leger. Og der opstår siden problemer på f.eks. kvindedominerede arbejdspladser, hvor der kan gå for meget hvem i den. For ikke at tale om de smertelige misforståelser kønnene imellem. Velgørende at høre en mand tale om kønspolitik og gøre oprigtigt forsøg på at yde kvinderne retfærdighed.