Musik / pop

Paranoïa, angels, true love


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 9. juni 2023

af

af

Adam Bouttai

d. 9. juni 2023

"Mastodont-skive er lige så fransk som franske kartofler, men englene synger stadig ... Der er så vanvittigt meget på spil over skivens 20 tracks. Det er en vild rejse. Christine and the Queens går på alle måder i overdrevet med artpop til masserne. Intet lefler, men det er bare grundlæggende med så høj kunstnerisk vision, at man ikke kan andet end indlemmes i universet".


Soundvenue

d. 9. juni 2023

af

af

Sune Anderberg

d. 9. juni 2023

"Albummet er tænkt som en slags pop-opera i tre akter og strækker sig over intet mindre end halvanden time ... Kunne man have skærpet udgivelsen ved at nøjes med en times musik eller mindre? Formentlig. Men det er værd at glæde sig over, at Chris er landet på jorden igen efter 'Redcar', og at han har fundet en mindre forceret måde at kombinere sin hang til teater med sit talent for pop på".


Politiken

d. 21. juni 2023

af

af

Lucia Odoom

d. 21. juni 2023

"Christine and the Queens har lavet et værk, der føles så stort som havet, overvældende og alligevel forførende ... Og selv om albummet er stort, langt og overvældende, er det både overraskende sammenhængende og gribende ... Albummet er inspireret af Tony Kushners berømte teaterstykke 'Angels in America', fra 1991, som blev lavet om til en HBO-miniserie i 2003".


Berlingske tidende

d. 16. juni 2023

af

af

Nanna Balslev

d. 16. juni 2023

"Det er Chris' mest ambitiøse album til dato, der både trækker på hypnotiske 90er-agtige triphopbeats, længselsfuld synthpop, spoken word og støjende Pink Floydagtige lydflader ... Der er en grundlæggende omsorgsfuldhed over alle numrene. På den måde er dette ikke bare et album om Chris' egen sorgproces, men også en udgivelse til alle dem, der har mistet en, de elsker".


Jyllands-posten

d. 24. aug. 2023

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 24. aug. 2023

"Christine and the Queens (...) har nu udgivet sit mest ambitiøse værk til dato ... Vi har at gøre med en kunstner, som giver meget af sig selv, men de gode melodier bliver en mangelvare, og ensformigheden sniger sig ind på et ellers sympatisk album i tre akter, som med fordel kunne have været skåret ned fra over halvanden time til 45 minutter".