Pastaretter er stadig meget populære, de er nemme og hurtige at fremstille, og ofte er det også billig mad. Bogen her indeholder 100 forskellige opskrifter fra de allermest simple til dyre ogkomplicerede. Her er pasta med pesto, med olie og smør, fløde, æg og ost, med grønsager, fisk og skaldyr, og med kød, vildt og fjerkræ. Endelig også opskrifter på hjemmelavet pasta. Der er gode rådom redskaber, kogning og godt tilbehør, der bør findes i køkkenskabet. Bogen er illustreret med helsides farvefotos. Den kan bedst karakteriseres som en bladre kogebog og en god appetitvækker. Derfindes mange andre bøger om pasta, nogle af de bedste er 4-5 år gamle, klassikeren er stadig Diane Seed De 100 bedste pastaretter fra 1991, fremhæves skal også Tine Tholstrup Pasta basta og Merepasta basta, begge fra 1992.