Bøger / faglitteratur / kogebøger

Spis med slankedoktor : det bedste fra diætisternes køkken


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Birgit Sloth

2008

Slankekogebog for nuværende eller tidligere kunder på slankedoktor.dk, men også for andre der ønsker opskrifter på sund familiemad.

Slankedoktor.dk er en netbaseret virksomhed, der tilbyder hjælp til vægttab. Den er startet af denne bogs forfattere lægen Carl J. Brandt og diætisten Lisa Bolding. De har mange eksperter tilknyttet, deriblandt tolv diætister der bidrager med opskrifter til denne kogebog. Der er opskrifter til alle måltider, og middagsretterne er endvidere opdelt efter hovedingrediensen. Grundlæggende er der tale om nutidig dansk mad, der vil tiltale de fleste. Retterne er præget af sund fornuft og virker ikke specielt helseagtige. Det afspejles også i afsnittet om kager og desserter. Hver opskrift angiver serveringsforslag samt energiindhold, så man selv kan holde regnskab. Opskrifterne er overskuelige og grundige. Bogen har et pænt layout med gode helsides fotografier.

Bogen indledes med generelle ernæringsråd og oplysninger om vejen til vægttab. Det er nærmest et kort resume af forfatternes første bog Vejen til varigt vægttab fra 2006. Der er ganske få opskrifter i den første bog, så de to bøger supplerer hinanden.

En praktisk og meget anvendelig kogebog for den, der ønsker at tabe sig eller som ønsker en sund livsstil for hele familien.


Jyllands-posten

d. 10. feb. 2008

af

af

Bodil Krogh

d. 10. feb. 2008