Film / nonfiktion

Patton 360°


Beskrivelse


Dvd'erne har general George S. Patton i centrum med slag i Nordafrika, Sicilien og Vesteuropa i perioden 1943-45.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2012

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 2. maj 2012

Dvd'erne har general George S. Patton i centrum med slag i Nordafrika, Sicilien og Vesteuropa i perioden 1943-45. 2. verdenskrig kan ses i mange dokumentarfilm, men som en kollega sagde: vi er jo nørder nok, så den her skal også nok blive set.

Filmene følger den kontroversielle general George Patton gennem 2. verdenskrigs sidste to år. Detaljeret fortælles om enkeltslag i Nordafrika, på Sicilien og i Vesteuropa, og selv om kommenterende historikere og ansatte i den amerikanske hær taler meget beundrende om generalen, lægges der ikke skjul på dennes fejltagelser, bl.a. da han på Sicilien slog en soldat, der var ramt af granatchok eller det fejlslagne raid for at befri fangelejren OFLAG XIII-B. Billedsiden er dokumentarfilm med kommentarer fra historikere, krigsveteraner og ansatte i den amerikanske hær - samt computeranimation fra slagene. Desværre er filmene sat sammen i en klipning, der gør, at man som seer bliver helt stakåndet. Det går simpelthen alt for stærkt. Computeranimationen er udført i grelle farver. Filmene er sammensat med et resume efter hver ca. 10. min. - sikkert for at kunne indsætte reklameblokke.

Bibliotekerne har haft mulighed for at købe mindst 75 fagfilm om 2. verdenskrig. Blandt disse er Battle of the bulge og "Tunesia", der begge fortæller om emner, der også beskrives i denne film.

Filmene følger meget detaljeret George S. Patton gennem de to sidste år af 2. verdenskrig. Klipningen gør, at man bliver helt stakåndet. Computeranimationen er udført i grelle farver, så man har svært ved at tage den alvorligt.