Bøger / faglitteratur til børn

Pelle skal på fritidshjem


Beskrivelse


Billedbog. Pelle går i børnehave, men snart skal han starte på fritidshjem. Så nu skal han sige farvel til børnehaven og alle vennerne. Pelle starter på fritidshjemmet, og heldigvis er der nye venner og oplevelser der venter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2003

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 28. apr. 2003

En fotografisk billedbog, om Pelle der går i børnehave, men som snart skal starte på fritidshjem. Og det betyder jo, at han skal sige farvel til børnehaven og alle vennerne. Den sidste dag i børnehaven, holder alle de store børn, der skal stoppe, en rumfest for alle de mindste børn. Vi er med under alle forberedelserne og i alle de tanker der farer igennem Pelles hoved undervejs. Pelle tager os også med, da han starter på fritidshjemmet, og heldigvis er der jo lige så sjovt der, og nye venner og oplevelser venter. En bog der fortæller, så i hvert fald den voksne læser til tider, får en lille klump i halsen! Vi kender fotografens flotte håndværk, fra flere andre fagbilledbøger, bl.a. Fra får til garn, 2002. Da bogen slutter skal Pelle snart begynde i skole, og det kan vi følge i bogen Pelle skal i skole, der udkommer samtidig. En bog for alle der gerne vil vide, hvordan det er at skulle skifte fra noget trygt og velkendt til noget nyt! Men nok primært for målgruppen de 4-8-årige.