Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Perlesjov : smykker af perler og metaltråd


Beskrivelse


Side 10-13 og 33: Armbånd; side 16: Fingerringe; side 17: Hårspænder (af hårklemmer og perler); side 18-45: Halskæder; side 41: Øreringe.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. feb. 2000

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 29. feb. 2000

Perlesjov - smykker af perler og metaltråd er en meget flot og inspirerende hobbybog, som vi sagtens kan anvende i skolen. Den indeholder mange sjove smykker, der ligner de smykker, unge køber lige nu. Bogen henvender sig til børn helt ned til 4 år – mener forfatterne, men piger fra 6-15 vil helt sikkert synes om modellerne. Modellerne er inddelt i sværhedsgrader, der øverst på siden bliver vist med perler på en snor. De første par opslag viser indledende teknikker bl.a. om, hvordan man monterer låse. Bogen indeholder ideer til hårbøjler beviklet med farvet vindseltråd og alverdens farverige perler. Der er armbånd i alle afskygninger, fingerringe, dekorerede hårklemmer samt mange flotte halskæder, der er lavet af sølvtråd, wire eller farvet vindseltråd. Perlerne er lavet af voks, glas og plastik – såvel lange, runde som facetslebne. Bagerst i bogen er et billede af materialevalg samt en liste over mulige forhandlere. Alle bogens modeller vises på indbydende fotos. Omslaget viser en kaskade af farvede perler. I december 99 udkom bogen Perler på snor, som gav ideer til syede perlekæder. De to bøger supplerer hinanden fint. Denne bog kommer i en ny serie af hobbybøger, hvor forlaget barsler med bøger om patchwork, træ, naturmaterialer samt en bog med juleideer.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. feb. 2000

af

af

Susanne Thøfner

d. 29. feb. 2000

Denne flotte og iøjnefaldende bog viser en mængde smykker, der er udført i perler og metaltråd. Her er hårbøjler, ringe, armringe og halskæder i et utal af variationer. De enkelte teknikker og modeller gennemgås i opskriftsform i et mundret sprog, der er henvendt til børnene selv, og opskrifterne suppleres af mindre, detaljerede s/h tegninger. De mange tegninger og de helsides farvefotos af de færdige modeller bevirker, at bogens opskrifter delvis kan billedlæses. Den indbydende forside viser et utal af farvestrålende perler. Bogens modeller er varierede og yderst aktuelle, og de er samtidig ret lette at udføre og kræver ikke meget værktøj. Modellerne er opdelt efter sværhedsgrad, og enkelte lette ting kan laves fra ca. 4 år. En stor del af modellerne kan udføres fra ca. 10 år, og bogen udgør et appetitligt og nutidigt supplement til de øvrige perlebøger. Modellerne vil absolut falde i målgruppens smag, og bogen vil bl.a. være et sikkert hit i fritidsklubber o.l. Til børne- og ungdomsafdelingens lånere.



Informationer og udgaver