Bøger / skønlitteratur / digte

Personlige bjerge


Beskrivelse


Digte om at finde toppen og bunden af de bjerge der vokser i ens indre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2014

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 30. jan. 2014

Til læsere af eksistentielle digte. Digte om at finde toppen og bunden af de bjerge, der vokser i ens indre.

Titanic sank, da det stødte ind i et isbjerg, fordi kun en lille det af bjerget var synligt på overfladen. Denne digtsamling af Kasper Anthoni omhandler de bjerge eller dæmoner, vi har i vores indre og hvor det også kun er en lille del, der et blottet. Digtene tager udgangspunkt i et mandligt jeg, der beskriver ydre og indre situationer om hverdagen, det at være forældre, parforhold og eksistens. Digtene har en ydre handling men langsomt blottes de indre tinder. Bjergene har forskellige karakter, men fælles for dem alle er, at det er bjerge, man skal lære at leve med og jo mere man bestiger dem, jo mere indsigt får man. Kasper Anthonis digte er umiddelbart lettilgængelige for de fleste. Anthoni har før udgivet flere digtsamlinger fælles for dem alle er at han i dem udforsker mange forskellige lyriske positioner inden for den mere traditionelle poesi. Indeholder også nogle af forfatterens billeder.

Anthoni kan anbefales til dem der også læser Henrik Nordbrandt, Thomas Boberg og Hans Otto Jørgensen.

En fin digtsamling der blotter de dæmoner eller bjergtinder, vi, specielt mænd, render rundt med.