Peter og Ali har bygget en hule ude i skoven, men lige som de skal sidde inde i hulen og hygge sig med deres guf, begynder det at regne. Til fritids- og læsetræning på engelsk, når man er i gang med engelsk på tredje år.
Peter og Ali beslutter sig for at tage på tur ud i det blå og tager godter med. De kommer ud i skoven, hvor de bygger en hule, men bedst som de har sat sig ind i hulen og skal hygge med deres medbragte godter, begynder det at regne. Hvad gør man så? Peter og Ali finder på noget. Historien er skrevet med store bogstaver og i små korte afsnit med farvelagte tegninger på alle sider. På næsten alle siderne er der en grøn boks med ordforklaringer. Man kan få teksten læst op ved hjælp af QR-koder.
Tegningerne har ikke megen dybde og liv, men illustrerer fint nok, hvad bogen handler om og understøtter teksten.
Dette er fjerde titel om Peter og Ali, og der er i 2014 kommet en del titler i serien "Digiread" med level C for elever med engelsk på tredje år og ellers findes serien "Easy reading - just for you!", der også er kommet med en del nyere titler for begynderlæsere.