Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Peter Pedal besøger en boghandel


Beskrivelse


Billedbog. Peter Pedal er til åbningsfest i den nye boghandel, hvor hans yndlingsforfatter signerer bøger. Han kan naturligvis ikke undgå at lave lidt ballade i boghandlen, før han får sin autograf.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2015

af

af

Marianne Agger

d. 1. juni 2015

Hele verdens søde, frække og sjove abe, Peter Pedal, besøger sit store forfatteridol i denne nye billedbog, som foregår i en boghandel. Til børn fra 3-6 år.

Peter Pedal og Manden med den gule hat er til åbningsfest i boghandlen, hvor Peters yndlingsforfatter signerer bøger. Der er kø, og da Peter efterlades alene, fristes han til at tage på eventyr. Han spiser en masse banankage og kravler op i et udstillingstårn, hvor han får øje på en masse kasser. Inden i dem er bøgerne, der skal signeres, og straks bygger han et højt tårn af dem. Heldigvis synes alle, han er dygtig, og han får en fin autograf i sin bog. Bagerst i bogen kan man selv lege historiefortæller og bygge videre på tre historier, der mangler henholdsvis en begyndelse, en fortsættelse og en slutning.

Klassisk opbygget Peter Pedal-historie med en masse ballade, der kan ende galt, men ender godt. Samme stemning og gammeldags miljø som vi kender det fra de tidligere bøger. Tegningerne er lavet af Mary O'Keefe Young, der rammer Reys stil med stor præcision. En sød historie, der kan læses og studeres mange gange, og som ikke kan undgå at resultere i et smil på læben.

Jeg er ikke stødt på andre billedbøger, der foregår i en boghandel. Men flere billedbøger handler om et biblioteksbesøg som fx Beckers Bosse på biblioteketPeter Pedal går på biblioteket eller Peter Pedal går på biblioteket, som selvfølgelig har mange lighedstræk med bogen herJeg er ikke stødt på andre billedbøger, der foregår i en boghandel. Men flere billedbøger handler om et biblioteksbesøg som fx Beckers Bosse på biblioteket eller , som selvfølgelig har mange lighedstræk med bogen her.