Bøger / skønlitteratur til børn


Beskrivelse


Billedbog. Petra bor på en kvæggård. Hun har sin egen ko, Stump. Da Stump kælver får Petra lov at overvære det og kalven bliver hendes nye kælekalv som får navnet Rosa.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ulla Møller

2006

Bogen indgår i en ny serie Børneliv på landet der foreløbigt omfatter to titler, denne og Signe-Maries høns, begge af samme forfatter og illustrator. En ret fyldig tekst fortæller om Petras hverdag på en kvæggård. Hun har sin egen ko Stump, og da den får en kalv bliver den Petras kælekalv, som hun får lov at tage med på dyrskue. Bogen er illustreret med helsides akvareller med sort kontur. Billederne er meget fortællende og supplerer teksten fint, men samtidig er de lidt tunge i udtrykket, især menneskene virker undertiden forkert proportionerede. Bogen har spændende episoder, som når Petra får lov at overvære, at Stump kælver, og når de forårskåde køer bryder gennem hegnet og løber ud på vejen. Ellers beskriver den jordnært arbejdet med køerne og livet i Petras familie med lillebror og en mor der er lærer, mens far og et par unge karle passer gården. Det er en udpræget brugsbog, der er særdeles anvendelig til temaarbejde om landbrug i børnehave og indskoling både i byen og på landet. Bogen kan selvlæses af børn fra 9 år, her vil den nok især interessere børn der genkender Petras liv på gården, hvor hun følger med i sin fars og karlenes arbejde og også selv får lov at tage fat.