Film / fiktion / drama

Pierrot le fou


Beskrivelse


Ferdinand Griffon lever et kedeligt liv i Paris, indtil han han møder den forføriske våbensmugler Marianne Renoir. De stikker af på en kærligheds- og dannelsesrejse igennem Frankrig - ned til et solbeskinnet Middelhav. Men kærligheden får katastrofale følger for både Ferdinand og Marianne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2010

af

af

Ole Bisbjerg

d. 9. aug. 2010

Flot restaureret udgave af fransk film-noir klassiker fra 1965. Jean-Paul Belmondo har hovedrollen som en mand, hvis kedelige liv ændres totalt efter mødet med en forførisk våbensmugler (Anna Karina). Med informativ book-let om filmen (engelsk tekst). Tilladt for børn over 15 år. For voksne.

Efter mødet med våbensmugleren tager filmens 2 hovedpersoner ud på en rejse igennem et solbeskinnet Frankrig - fra byen til Middelhavets smukke scenerier. Plottet er et enkelt og typisk gangster-drama i noir-stil, men filmen har mange forskellige lag. Der arbejdes også med store spørgsmål som menneskelig eksistens, kærlighed og død - kort sagt følelser med stort F. Jean-Luc Godard leger desuden med collage og og anvender farver, primært rød, hvid og blå (trikoloren) som filmisk effekt. Der er også scener i musical-stil. Filmen rummer komiske elementer og helt absurde indslag.

Pierrot le fou er en af Godards film med J.-P. Belmondo og Anna Karina. Godard arbejder med mange af de samme temaer som i sine øvrige film fra 1960'erne.

En smal film, men et mesterværk i fransk film. "State-of-the art" filmkunst af Godard. En meget flot blu-ray udgivelse. Anbefales.