Mia bor med sin mor, der er narkoman. Mødet med tre andre unge i samme situation giver Mia et sted at høre til, men efterhånden som moderens misbrug forværres, bliver det sværere at dække over de massive svigt hun udsættes for. For alle der holder af socialrealistiske film.
11-årige Mias mor er narkoman og holder til i Zürichs åbne narkomarked, Platzspitz Park. Da parken ryddes i 1995, flytter de til moderens hjemby, der har svært ved at kapere de tilsendte misbrugere og deres børn. Mod alle odds har moderen fået tildelt forældremyndigheden, men livet med hende er ensomt og hårdt og præget af massive omsorgssvigt og kriminalitet. Mødet med en gruppe utilpassede unge, i samme situation, giver et tilhørsforhold, men indleder også en glidebane med alkohol og manglende grænser. Heldigvis har Mia en fantasiven, der hjælper hende med at holde håbet oppe og som måske giver hende modet til at bryde med moderens misbrug. Bygger på en sand historie.
En rørende, gribende og trist fortælling om at (over)leve med en misbrugsforælder. Selvom det er deprimerende at være vidne til moderens deroute er det også en historie om at stå op for sig selv og at bryde fri af destruktive relationer. Skuespillet er meget realistisk og overbevisende, især er Mias mor skræmmende troværdig som et menneske strippet for al værdighed.
Oplagt at se Flickan, mamman och demonerna, pigen Ti må også flygte ind i en fantasiverden for at udholde livet med en pyskisk syg morPigen, moderen og dæmonerne.