Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pigen i bilen


Beskrivelse


Krimi. Det er sen nat, og Karen ligger alene i grøften. Hun kan ikke huske noget. Hvorfor? Har hun været udsat for en forbrydelse eller ulykke?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bodil Pedersen

2007

Børn i 9-12-års alderen vil hurtigt blive fanget af denne spændende historie.

Det er en mini-krimi, der lægger ud med en masse ubesvarede spørgsmål. Hvorfor ligger pigen Karen pludselig i en grøft en sen nat? Hvorfor kan hun intet huske? Langsomt falder brikkerne på plads, og mysteriet om hestetyvene opklares. Sproget er let at forstå. Læseprocessen støttes undervejs med enkelte stavelsesdelinger, korte kapitler, sort-hvide illustrationer, der understreger uhyggen.

Der findes en del trivi-krimier, der matcher og ligner i opbygning. Men denne historie adskiller sig i kraft af intensiteten i spændingen og de stemningsskabende illustrationer. Læserne får mange indlevelsesmuligheder.

Form og indhold engagerer. Plottet er ikke så kompliceret, kapitlerne overskuelige, så børn på mellemtrinnet - især i 3. og 4. klasse - føler, at de har læst en bog på forholdsvis kort tid. Den dystre forside fascinerer og appellerer til fantasien, og bogen starter meget dramatisk. Til læsetræning og selvlæsning/frilæsning.