Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Pigen og dragen


Beskrivelse


Fantasy. I det gamle Kina under Han-dynastiet er en forældreløs pige slave hos en ondskabsfuld dragepasser, men hun kommer ud på en rejse, som både forandrer hendes liv og gør hende stærk og handlekraftig, da en drage overtaler hende til at hjælpe ham med at finde det magiske sted Ocean. I deres varetægt har de en mystisk sten!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elisabeth Bennetsen

2007

En spændende fantasybog for især piger fra 11-års alderen. Sælg bogen på den flotte forside med et sløret pigeansigt og dragetemaet fra det gamle Kina..

Apropos drager, så var det en bog, som jeg fløj igennem på rekordtid. Både fordi jeg godt kan lide bøger der foregår i det gamle Kina, men også fordi historien om den lille forældreløse slavepige, som ikke engang har ret til at have et navn, er både gribende og spændende. Hun er slave hos en ondskabsfuld dragepasser, som behandler både hende og de to gamle drager, han skal passe for kejseren, som det værste skidt. Men den lille forsagte slavepige kommer ud på en rejse, som både forandrer hendes liv og gør hende stærk og handlekraftig, da en drage overtaler hende til at hjælpe ham med at finde det magiske sted Ocean, et slags drageparadis. Deres rejse er farlig og spændende, de møder venner og fjender, og hele tiden passer dragen godt på en mærkelig sten. Ved bogens dramatiske slutning er pigen så klar til den opgave, som dragen havde udset hende til: pasningen af den unge, som var i stenen. Forfatteren, som ikke kendes i Danmark, har et sikkert og billedskabende sprog og får både miljøer og figurer til at leve. Bogen er også velegnet til oplæsning..

Temaet med en pige, der må kæmpe hårdt for at udvikle sig, glider fint ind mellem andre gode pigefantasybøger af forfattere som Tamora Pierce og Anne McCaffrey..

En spændende historie, en sympatisk hovedperson at identificere sig med og oveni en helt særlig verden med magi, drager og kineserier.