Film / fiktion til børn / animationsfilm

Pingvinerne fra Madagascar - fang ællingen


Beskrivelse


Pingvinerne finder et æg og bestemmer sig for at passe det, til det udklægges. Ud kommer den sødeste lille ælling, men den har pludselig fået interesse for missioner og kampteknikker. Derfor kommer den i træning hos pingvinerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2012

af

af

Henriette Olesen

d. 15. mar. 2012

Pingvinerne fra Madagascar fik efter filmen Madagascar deres egen serie i tv, og på denne udgivelse er der samlet otte afsnit. Da der er højt tempo, kamp og "tju-bang" vil jeg vurdere målgruppen til fortrinsvis at være drenge i alderen 5-8 år men ældre drenge kan sikkert også få lidt underholdning af de "snu" pingviner.

Pingvinerne finder et æg, og så går æggepasningen i gang. Ægget bliver udsat for diverse missioner og kampteknikker. Da det endelig klækkes, kommer en sød lille ælling ud. Ællingen opfører sig dog ikke som sine søskende, og har lært en ting eller to i sin æggetid hos pingvinerne. Den vil være med til at planlægge missioner og kommer i skrap træning under pingvinerne.

Pingvinerne mødte vi første gang i filmen Madagascar, og nu har de efterhånden fået deres helt eget liv og tv-serie. Med deres vilde missioner og spion-træning kan de sammenlignes lidt med Phineas og Ferb. Serien er dog ikke nær så vellykket, og afsnittene bliver hurtigt ensformige. Der er udkommet flere udgivelser i spillefilmslængde med pingvinerne blandt andet Pingvinerne fra Madagascar - på patrulje.

Der er meget tju-bang og hurtige sceneskift, men indholdsmæssigt er serien tynd og bliver hurtigt glemt igen. Serien og udgivelsen virker meget kommerciel, den skal nok underholde i 10 minutter, men så heller ikke mere.