SF er et relativt nyt bekendtskab inden for dansk kortprosa, og med denne ny novellesamling manifesterer han sig i god dansk realistisk tradition. SF fik udgivet sin første novellesamling Mælk i 1997 og arbejder desuden som redaktør på Gyldendal. Bogen her er friere i formen end forgængeren, og det er tydeligt, at forfatteren prøver grænserne af til andre genrer i bogens tre afsnit - måske romanen - som den længere person- og tekstmosaik i bogens del II "Der sidder en mand i bussen" godt kunne være fragmenter til. SF skriver i en sikker realistisk flydende stil, hvor der er godt styr på de nøgterne sproglige virkemidler. Det er i laget under det rene sprog, at det kribler. Nogle steder sker det i form af noget uudsagt let uheldsvangert i det umiddelbart udramatiske; måske-begivenheder som kun plantes eller antydes, men ikke foldes ud. Humor er der også, fx i den fingerede fristil om det klassiske emne "Min sommerferie", hvor vi får disposition og det hele med, da en pubertetspige skriver om sine to ferieture med hver af de skilte forældre. Koncist, troværdigt, morsomt og lidt uhyggeligt står de oplevelser og iagttagelser, der har fæstnet sig hos den unge pige. SF's historier har nogle kanter, der får dem til at hænge fast hos læseren.