Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Polat fra Samsam


Beskrivelse


Merdo elsker sin hund Polat over alt på jorden. Men han får problemer med mange i landsbyen Samsam, da den for at forsvare ham bider først imamen siden Ibo og Yusuf fra klassen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2012

af

af

Ole Laursen

d. 31. juli 2012

Bogen er forholdsvis letlæst, og kan selvlæses fra 9 år, og vil også være velegnet til oplæsning fra ca. 8 år. Bogen kan give børn et indblik i (fortidens) fremmede kulturer eller blot læses som den gode fortælling, den er.

Merdo går i 5. klasse i landsbyen Samsam i Tyrkiet. Han får en hund af sin far, som han bliver meget glad for. Den skaffer ham dog problemer ved at bide den lokale imam samt den ene af hans to plageånder, Yusuf. Hans forældre føler sig nødsaget til at skille sig af med Polat. Merdo har det svært, men han finder en god ven i Raso fra klassen, og den nye venlige og litteraturglade lærerinde indvarsler bedre tider. Dramatisk, rørende og åben slutning. Velskrevet fortælling, som muligvis foregår i 1970'ernes Tyrkiet. Historien er fortættet som en slags lang novelle. Et par håndfulde trykfejl trækker dog lidt ned i bedømmelsen. Erdem har udgivet 20 andre bøger - både fag- og skønlitteratur. Forsiden lidt mørk men ganske flot. Bagside med beskrivelse og uddrag fra bogen.

Adil Erdem er om nogen forfatteren, som har beskrevet indvandrere og flygtninges liv og tanker. Erdems bog Zares flugt over bjergene (97/05) foregår også i Tyrkiet, og handler om to kurdiske børns flugt fra krig.

Velfortalt fortælling fra Tyrkiet om livet i en landsby med dens sladder og sociale kontrol, men også om venskab og om glæden ved naturen. De læsende eller lyttende børn vil få en dejlig fortælling at opleve.



Informationer og udgaver