I afhandlingen beskriver HS politiets forhold gennem perioden 1938-47 med særligt henblik på foranstaltningerne vedr. spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed. Baggrunden for værketstilblivelse er et projekt vedr. besættelsestidens historie, som Politihistorisk Selskab tog initiativ til i 1980. HS har derfor som den første forsker haft adgang til politiets arkivalier frabesættelsestiden, men derudover benytter han sig af et særdeles omfattende materiale, trykt såvel som utrykt samt af samtaler med nulevende aktører fra besættelsestidens politivirksomhed. Bogen erinddelt i 4 store afsnit, hver med samme systematik: retsgrundlag - organisation - beføjelser - praksis. Allerede 12.4.1940 fastlagde man på et møde mellem dansk og tysk myndighed, hvordan depolitimæssige opgaver skulle fordeles således at bekæmpelse af spionage, sabotage og Zersetzung skulle ske i et samarbejde mellem tysk militær og dansk politi. Denne ordning fortsatte med stadigtstørre modvilje fra dansk sideindtil bruddet i 1943. På spørgsmålet om politiets sindelag konkluderer HS, at det var som hos størstedelen af befolkningen i øvrigt, dvs. loyalitet overforsamarbejdspolitikken i de første krigsår og derefter stigende uvilje indtil det egendige sammenbrud. Spørgsmålet om forfølgelsen af kommunisterne berører HS kun kort, hvilket han er blevet megetbebrejdet i den offentlige debat. Selv finder jeg værket absolut læseværdigt, omfattende og veldokumenteret indenfor det emneområde, som HS selv definerer som sit forskningsobjekt.