Efter digtsamlingen Kontinuum, 1995 og kriminalromanen Øjet og øret, 1999 er forf. tilbage i den gamle lyrik-boldgade med samlingen Popcorn. En titel der i grunden passer ganske godt til det "smæld" eller "knald" der kan synes at stå som et andet vandmærke i disse tekster. Som i en rigtig fremstillingsproces af popcorn krænges nemlig også her den bløde stivelse inde i kernerne ud og frem i lyset. Det sker med en række seismografiske nedslag i en dagligdag, en tilfældig springen hid og did (a la popcorn!) hvor der stilfærdigt, men samtidig ikke mindre determineret kredses i og omkring et parforhold. Hvor der i et digterisk rum tillige lukkes op for hverdagens store og små ritualer og vaner og også ofte lidt mere til. Hvor symbolikken tillige får sit, og hvor der endelig med såvel behersket virtuositet som med en form for sproglig økonomiseren kreeres flotte og slebne billeder. Dorphs digte er nærværende og intense og undertiden også humoristiske, de søger og formidler fint indtryk, stemninger, interiører af.. Ja, af hvad? Måske af længsler, drømme og håb, som så megen anden god lyrik synes denne forf. også at efterlade et rum for tolkning og (efter)tanke. En digtsamling som placerer sig fint i såvel forfatterskabet som i dagens øvrige lyrikudbud.