Bøger / faglitteratur / billedværker

Porten - Maja Lisa Engelhardt


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Tekster om den danske kunstner Maja Lisa Engelhardt (f. 1956), med gengivelse af hendes værker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2011

af

af

Ann Luther Petersen

d. 29. juli 2011

Porten er et katalog til en udstilling af Maja Lisa Engelhardt på Skovgaard Museet i Viborg og som sådan primært af interesse for udstillingens besøgende. For andre, der interesserer sig for Viborg Domkirkes kommende bronzeport og/eller for kunstnerens værker generelt, vil kataloget også være interessant.

Museet har hvert år en udstilling med en nulevende kunstner, hvis værker giver en ny vinkel på de emner, Skovgaard-familien berørte i deres kunst. Katalogets titel henviser til den port, Engelhardt skal skabe til Viborg Domkirke. Kataloget fokuserer desuden på hendes naturbilleder og værker inspireret af kristendommens fortællinger. Kataloget indeholder tre perspektiverende tekster: værkerne sættes i en kunsthistorisk kontekst af lektor Hans Jørgen Frederiksen, forfatter og cand.theol. Lisbeth Smedegaard Andersen belyser Engelhardts kunst og tro, og Viborgs biskop Karsten Nissen fortæller om portens betydning i en kristen sammenhæng. Kataloget er rigt illustreret med farvefotos af værkerne - bl.a. af skitser til porten - samt to sort/hvide fotos af kunstneren.

Der er udgivet en del bøger om kunstneren og hendes værker. Som den nyeste kan nævnes biografien Mod lyset : Maja Lisa Engelhardt : tyve kirkeudsmykninger, 2011, hvor teksten er skrevet af Maja Lisa Engelhardt og Claus Grymer.

Kunsthistorisk interessant og rigt illustreret katalog om Engelhardts kommende port til Viborg Domkirke og hendes malerier, der henter sine motiver fra naturen og det kristne.