Bøger / faglitteratur / taler

Præsidenten har ordet : tiltrædelsestaler fra Roosevelt til Obama


Beskrivelse


Taler af: Franklin D. Roosevelt, Harry S. Truman, Dwight D. Eisenhower, John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson, Richard M. Nixon, James E. Carter, Ronald W. Reagan, George H.W. Bush, William J. Clinton, George W. Bush, Barack H. Obama.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2008

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 3. nov. 2008

Valgaktuel kildesamling til undervisningsbrug og for videregående USA-interesserede.

USA's præsident har ved tiltrædelsen tradition for en tale til det amerikanske folk, hvor han udtrykker sine politiske visioner og sætter den politiske dagsorden for valgperioden. Denne kildesamling rummer tiltrædelsestaler for præsidenterne siden Franklin D. Roosevelt, der helt unikt pga. krigen fik lov til genvalg 3 gange 1933-45. Truman, Eisenhower, Kennedy, Johnson, Nixon, Carter, Reagan, Bush d. ældre, Clinton og til sidst George W. Bush. Afhængigt af genvalg er for nogle præsidenter to og andre kun en tiltrædelsestale. Talerne har ofte givet anledning til kendte sentenser som ikke mindst Kennedys under den kolde krig 1961: "Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig - spørg, hvad du kan gøre for dit land". Talerne bringes i fuld udstrækning og indledes med en kort historisk/biografisk ramme ledsaget af et lille portrætfoto. Bogen er altså en ren kildesamling, der - selv om det meste er malet med bred samlende pensel med store ord og betoning af de amerikanske idealer - også giver et billede af tidsånden, og hvad der gennem perioden har optaget befolkningen på den amerikanske politiske scene.

Ingen tilsvarende dansk udgivelse.

Et ren kildesamling af tiltrædelsestaler fra amerikanske præsidenter 1933-2005 i lille format og gulliggrå forside udelukkende i tekst. Fortrinsvis til undervisningsbrug og videregående interesserede.