Bøger / skønlitteratur / digte

Primære erhverv : tekster


Beskrivelse


Digte. Fire arketyper er de centrale fortællende stemmer i en udfordrende samling prosadigte, der både rækker formmæssigt tilbage og udforsker det eksistentielle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2011

af

af

Kent Skov

d. 8. mar. 2011

En eksperimenterende prosadigtsamling for målgruppen af trofaste og nysgerrige, der er interesseret i og åbne over for den modernistiske lyrik og kortprosa.

Eksperimenterende samling af digte og kortprosa i en ny print-on-demand serie. Der er tale om en tekstkreds, der med afsæt i titlens "primære erhverv", Forstmanden, Agermanden, Havmanden og Minemanden skaber et særligt personunivers med en række fortællinger. Gennem disse konstruerede og (påtaget) naive arketyper gestalter Sanderhoff dels i indre monolog og dels via personernes associationer nogle tanker og udsagn: "Agermanden på overdrevet. Og hvad skulle han her? Han skulle se til roekulen. Han skulle tælle, om der var roer nok til Maren til vinter, og se til, at tildækket var tilstrækkeligt lukket.(...)". Sanderhoff integrerer flere steder selve tekst og tekstopsætning, så tekst og form indgår i symbiose med hinanden ved, at digtet om agermanden, der går, har form som et fodaftryk, digtet om døden har form som et kors etc.

Sanderhoff har udgivet flere digtsamlinger, senest Underflugt, 2008. Har også også redigeret digtantologier bl.a. under psudonymet Tage Aille Borges. Teksternes afdækning af sprog og form med stræk fra det elementære til det eksistentielle kan giver mindelser om 60'ernes formeksperimenterende modernisme, fx Højholt, Malinowski og Inger Christensen.

Ganske spændende og udfordrende samling af digte og kortprosatekster, der med sine eksperimenter med sprog og form giver mindelser om 60'ernes lyriske modernisme.