Prins af Danmark

Den prisbelønnede roman er lagt i pennen på en ca. 20-årig fyr, der skriver på livet løs i flyveren hjem til Hvidovre & Omegn fra Ny York, som han i sin helt egen skrivestil kalder byerne. Hanlader beretningen starte i flyveren på vej over og kulminere som politiets arrestant, hvor han indser, at han ikke er den eneste flygtning, det eneste afviste offerlam i verden. Han er en såret,søgende sjæl, hvis desperate opløsning og selvdestruktion afspejles i sproget helt ud i stavning og tegnsætning og i kompositionen med stadige sceneskift og tanker i kaotisk mangel på orden. Detgør bogen så svær at læse, at kun få af skolens ældste læsere vil blive fanget af den. Men for den, der først optages af det særprægede sprog, bliver det meget spændende at dechifrere og at samlestadigt flere brikker til billederne af, hvad der kan være sket for fyren og hvorfor. Nok er det en meget nutidig skildring af samfund og selvforståelse i opløsning, men som titlen angiver, er detogså en tidløsproblemstilling om at vælge at være sig selv på de givne betingelser frem for at afvise tilværelsen og fortvivlet ikke at ville være sig selv med sine egne om end nok så pinagtigeoplevelser og ulykkelige erfaringer.

Læs hele vurderingen

Bogen fik 2.præmie i romankonkurrencen Ung Kærlighed i 90'erne - og handler mest om en ung fyrs flaksen rundt i kaos og desperation. Fortalt i en rablende bevidsthedsstrøm, som i hæsblæsendeamerikanske romaner, og med mindelser om den tidlige Panduro eller Reuter - men uden den dybgang, som kan fastholde interessen for hovedpersonen. Fra starten antydes mordbrand(?) og psykiatriskbehandling, og bogen slutter med en sælsom tur til New York. hvor vor helt bliver klar til at nedskrive sin historie forfra. Han er som en flygtning, på vej væk fra de fladtrådte forstæder og deevige Brianer & Bennyer, og møder en anden flygtning, en pige med magt over tingene, omend på en anden måde end han havde tænkt sig. Kærligheden er som et lynnedslag, hvor to tvilingesjæle finderhinanden, men den får aldrig rigtig lov til at vokse - og pludselig er alting slut. Den unge fyr, tjollefrederik og desperado, er jo en kendt figur i litteraturen og følges af barokke episoder,sort humor og enunderliggende tone af noget tragisk; bogens ordstrøm og dens stiltræk som ufuldendte eller overhakkede sætninger etc. virker dog efterhånden som fyld i en spinkel historie ogbliver ganske trættende. Den springske stil og komposition kræver en vis opmærksomhed; spørgsmålet er om unge læsere vil finde det umagen værd. - Fra ca. 15 år.

Læs hele vurderingen