Bøger / skønlitteratur / digte

Løse gear


Beskrivelse


Digte. En poetisk fremstilling af sindet hos en kvinde i begærets, livets og hverdagens vold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2014

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 2. sep. 2014

Til læsere der er interesseret i ny lyrik. En poetisk fremstilling af sindet hos en kvinde i begærets, livets og hverdagens vold.

Det er svært at være fyldt op med tanker og stadig bevare roen, når man skal agere i hverdagen og mest af alt bare har lyst til at forsvinde ind i sig selv. I denne digtsamling af Annette Brogaard skildres en kvindes indre midt i en hverdag hvor kærlighed, begær og drømme fylder hovedet. Hverdagslivet er i fokus, men det er det, der foregår bag pandebrasken, der er omdrejningspunktet. Hovedpersonen i digtenes tanker, handler tit om et du, der formentlig er en kæreste/ekskæreste. "Jeg vender det skarpe ind, skærer mig gennem samtaler, fester. Fortiden er en gal mand med en machete. Sved driver ned ad ryggen, hår i munden. Du er forelsket i kvinder med langt lyst hår og tynde fingere. Der er ingen vej ind". Sproget i bogen veksler mellem begær og besættelse af manden i digtene, men det slår aldrig rigtig gnister. Kun i glimt mærker man virkelig hovedpersonens delte sind. Bogen er Brogaards tredje. Hun har ikke den største læserskare på biblioteket.

Samme temaer og stil finder man hos Asta Olivia Nordenhof og Lea Marie Løppenthin, Brogaard er dog ikke på samme niveau.

En ujævn digtsamling der kun glimtvis formår at fænge.