Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Prins Christian opdager hvor de små børn kommer fra


Beskrivelse


Billedbog. Prins Christian vil gerne vide hvor babyer kommer fra. Da prinsen besøger onkel Joachim og tante Marie i Sønderjylland, møder han en stork, som tager ham med til Babyfabrikken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 13. apr. 2010

Billedbog fra 4 år med en humoristisk røverhistorie om, hvor babyer kommer fra.

Tredje billedbog om lille prins Christian. Denne gang er prinsen på besøg hos onkel Joachim og tante Marie i Sønderjylland, da han begynder at undre sig over, hvor babyer kommer fra. Prinsen møder en stork, og sammen tager de på en fantasifuld rejse til Babyfabrikken. Iført et falsk storkenæb får prinsen lov til at se de forskellige fabriksrum, hvor babyerne bliver lavet. Skør historie af makkerparret bag de sjove billedbøger om figuren Hulan, der både leder efter Gud Fader og verdens allerbedste bandeord. Bogen er skrevet i en lidt overfrisk sprogtone, og det er op til den enkelte læser om udtryk som "kronesjovt", "royal optur" og "kongeligt cool" er skægt. Illustrationerne er glade og med farverige helsides billeder med mange skæve vinkler. Stregen er hurtig og tegneserieagtig med udtryksfulde storøjede figurer.

Om den humoristiske drejning af emnet forplantning falder i god jord hos målgruppen er svært at sige. Emnet er på mange måder indviklet at forstå i forvejen, så man skal nok være forberedt på et spørgsmål eller to. Kongehusvinklen er måske mere i retning af voksenhumor, og brugen af en nonfiktiv barnehovedperson er en smagssag.

Flot og farverigt illustreret humoristisk røverhistorie om forplantning. Den lidt overfriske sprogtone samt brugen af en nonfiktiv barnehovedperson er en smagssag.