Seks klassiske historier, fortalt med velkendte Disney figurer, som hovedpersoner. Om landmusen og bymusen, der besøger hinanden, prinsen og tiggerdrengen, der bytter liv, Lille Ulv, der skal lære at være styg, samt tre andre. Højtlæsning fra 3 år.
Bøgerne samler kendte og elskede historier fra Anders Ands bogklub. Velkendte eventyr bliver fortalt med Disney-figurer som hovedpersoner, når Mickey optræder som den tapre skrædder, der skal redde byen fra kæmpen eller som prinsen og tiggerdrengen, der bytter liv. I andre historier hører vi om Lille Ulv, der skal lære at blive styg eller redde de tre små grise fra sin far, Store Stygge Ulv. Vi møder også killingerne fra Aristocats, der får besøg af deres modige onkel, og hvalpen Vaks, der ikke altid kan opføre sig ordentligt, men som alligevel redder dagen for tante Sara.
De to bøger samler de bedste af de kendte historier fra Anders Ands bogklub. Mange forældre vil kunne genkende fortællingerne fra deres barndom og elske at kunne give dem videre til deres egne børn. Historierne har en fin længde til højtlæsning og siderne er fulde af skønne illustrationer.
I samme genre findes fx 5 minutter i godnat.