Bøger / skønlitteratur til børn

Prinsesse Arabella og babysitteren


Beskrivelse


Billedbog. Prinsesse Arabella skal passes af den søde barnepige Ushi. Hendes venner kommer på besøg for at folde papirsfugle, men det kan Arabella ikke finde ud af. Til gengæld folder Arabella den flotteste papirelefant.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2013

af

af

Merete Trap

d. 25. apr. 2013

Her kommer endnu en sød billedbog om prinsesse Arabella. Bogen er for alle små prinsesser mellem 3-5 år, og kan evt. bruges i forbindelse med at skulle passes af en barnepige.

Da prinsesse Arabellas forældre har andre gøremål, skal hun for første gang passes af en barnepige. Hun er ikke begejstret, men heldigvis viser barnepigen Ushi sig at være både sød og smart. Arabella inviterer sine venner forbi for at møde Ushi, og sammen skal de folde papirfugle. Alle andre er gode til det, men ikke Arabella. Hun surmuler og gemmer sig. Men da de finder hende igen, har hun foldet en fantastisk papirelefant og alle begejstres! Prinsesse Arabella er mørk i huden, og i bogen blandes forskellige nationaliteter sammen på pædagogisk vis, således at børn kan se at prinsesser kan have alle farver. Illustrationerne er farverige og glade akvareller, og tekstmængden er overkommelig. En sød billedbog som føjer sig fint ind i rækken af Mylo Freemans bøger om prinsesse Arabella.

Mylo Freemans billedbøger rummer børn med mange forskellige hudfarver, som fx Alle piger er prinsesser, 2010. Prinsesse Arabella kan også minde mig om Tony Ross ́serie Den lille prinsesse, bare i en lidt mere velopdragen udgave. Årh, mor, bliv hjemme i aften, 2002, af Sally Gardner, handler om at hygge sig med en barnepige.

Endnu en sød og pædagogisk billebog for og om små prinsesser i alle farver mellem 3-5 år. Denne gang omhandlende at skulle passes af en barnepige.



Informationer og udgaver