Fra et sted
Mellemblond
Emneord
Anmeldelser (3)
Gaffa [online]
d. 16. juli 2016
af
af
Espen Strunk
d. 16. juli 2016
"Først kom kultbandet Spids Nøgenhats folkelige gennembrud for et par år siden - og siden har scenen knopskudt og fostret flere bands, som bestemt ikke lægger skjul på inspirationen fra navne som Alrune Rod, Hyldemor - og måske endda også Skousen & Ingemann, Røde Mor med (mange) flere ... "Prøv lige at forestille dig det" [er] otte helt nye sange, mens "Søvngænger" også præsenterer nyindspilninger af sange fra gruppens liverepertoire. Gennemgående er det dog ganske enkelt fremragende udført - også lyrisk, hvorfor de medfølgende teksthæfter da også er en velkommen detalje. Codylt, som Dan Turell ville have formuleret det".
GFR
d. 21. juni 2016
af
af
Jonas Strandholdt Bach
d. 21. juni 2016
"Elevatorfører har gennem flere år været et elsket og anerkendt live-orkester, der har holdt den psykedeliske hippie-fane højt. Men først nu studiealbumdebuterer de ... Elevatorfører har kun i glimt samme latente aggression og indignation som Spids Nøgenhat, ligesom Frederik Langkjær's vokal heller ikke er så særegen som for eksempel Peter Kure's hos De Underjordiske, men til gengæld virker bandet som et velfungerende kollektiv, med en klart defineret klang, som tydeligt tilkendegiver sin orientering mod 70'erne".
Information
d. 12. aug. 2016
af
af
Klaus Lynggaard
d. 12. aug. 2016
"Den danske psych-gruppe Elevatorfører debuterer med ikke færre end to væsensforskellige lp'er udsendt på samme dag. Og de placerer sig med omhyggelig præcision midt i mellem syrerocken og den socialrealistiske musik, ja, når pressemeddelelsen taler om, at »bandet tager tråden op fra 60' ernes musikkollektiver som Røde Mor og Furekåben«, er det ikke ukorrekt, resultatet taget i betragtning. De forfalder dog hverken til førstnævntes postulerede betonsocialisme eller sidstnævntes helt ude i hampen musikalske bestræbelser, men slægtskabet mærkes ... "Prøv at forestille dig det" (...) er den mest afvekslende af de to udgivelser. Den tager udgangspunkt i gruppens nyere repertoire og er pænt syret, uden at den ligefrem kaster sig ud over afgrunden, selvom det alenlange »Centralen« truer med at suge lytteren med ned i det ukendte ... Ildhuen bag kalder på respekt. Og (...) sangskrivningen er i top ... Men man kan på den anden side ikke lade være med at spørge sig selv, hvaddetteåbenlyst bagstræberiske udtryk har at gøre i 2016".