Bogen handler om en kvindelig kunstners ophold på et sindssygehospital. Prof. Hieronimus og På Sct. Jørgen blev da de udkom (1895) læst og debatteret som et voldsomt angreb på sindssygevæsenet. Jette Lundbo Levy peger i en efterskrift på en anden fortolkningsmulighed: Else i bogen bukker under for samfundet/patriarkatet og kvindens rolle i det. Men primært fortæller Amalie Skram en historie, som reflekterer denne sammenhæng i et psykisk univers. De institutioner, der indirekte angribes -sindssygevæsenet, samfundet, patriarkatet - er ikke ændret fundamentalt siden. Ligesom i Constance Ring (73.48.125) er det kvinden med den trygge sociale baggrund, der er hovedpersonen, men i denne bog omgivet af kvinder fra andre miljøer. Andre patienter, plejepersonalet - der er positivt skildret - men alle i sidste ende underordnede i hierarkiet, hvor overlægen er øverst. Det at det grundlæggende system ikke er ændret, at Amalie Skram skriver på egne erfaringer, at hun gør det intenst oggennemlysende gør hende vedkommende at læse nu. Desværre er bogen udg. på norsk, sprogligt og indholdsmæssigt kan hun læses af mange, på mange planer.