Bøger / faglitteratur

Projekt liv : om evolutionen som et guddommeligt eksperiment i støv og ånd


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2012

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 27. mar. 2012

Mest oplagt for tilhængere af Martinus. Dog bredt til åndsvidenskabeligt og spirituelt interesserede som en introduktion til Martinus og hans tanke-univers.

Per Bruus-Jensen, der er elev af den danske mystiker Martinus (1890-1981), har skrevet en række bøger, der formidler Martinus' kosmologiske lære. Bogen fortæller, hvordan forfatteren i årene 1958-70 "har adgang til at føre daglige samtaler med Martinus". Denne nye bog er en bearbejdet og forkortet udgave af samme forfatters værk i 2 bind fra 1982: Eksistens og udødelighed. Den bearbejdede bog forklarer udviklingslæren i Martinus' kosmologi. Bogen har en særdeles nyttig og glimrende introduktion skrevet af Sigbritt Therner og Tage Mattson. Og kender man i forvejen ikke så meget til Martinus' kosmologi er denne indføring i et ret så komplekst tankegods absolut nødvendig. I samme introduktion står bl.a.: "I dette arbejde behandles udviklingslæren i Martinus' kosmologi, der udgør et verdensbillede, som helt bygger på intuition som kundskabskilde". Som jeg forstår bogen er den intuitive erkendelse, eller det åndelige, ikke i modstrid med den videnskabelige empiriske erkendelse, eller det materialistiske. Der er en interessant sammenhæng, hvis man følger Martinus' tænkning. På den måde er bogen også et indlæg i en aktuel debat.

Bearbejdet og forkortet udgave af Eksistens og udødelighed.

Et relativt mindre, men dedikeret, publikum på de fleste biblioteker, hvor bogen kan bruges som en aktuel introduktion til Martinus.