Musik / electronica

Proto


Beskrivelse


Review: For her third album, Holly Herndon assembled a contemporary ensemble of vocalists, developers, and an inhuman intelligence housed in a DIY souped-up gaming PC to create a record that encompasses live vocal processing and timeless folk singing, and emphasizes alien songcraft and new forms of communion.

Anmeldelser (7)


Soundvenue

d. 13. maj 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 13. maj 2019

"På 'Proto' arbejder Holly Herndon sammen med en AI [Spawn], og alligevel har hun skabt det mest jordnære, menneskelige album i sin karriere. Albummet er fyldt med spændende ideer, og de forskellige tracks har alle hver især noget unikt at byde på ... Uanset hvad de kaster sig over, har Herndon og Spawn gang i noget, der ikke ses ofte ... ikke alene gør Spawn albummet til noget af et unikum, men selv før jeg var bevidst om Spawns tilstedeværelse, var jeg blæst omkuld af de lyde og koncepter, Herndon her arbejder med. Så jo, Spawn er en spændende gimmick, men lad det endelig ikke distrahere dig fra, hvor god og menneskelig musikken er i sig selv".


Pitchfork

d. 14. maj 2019

af

af

Sasha Geffen

d. 14. maj 2019

"Created with a choral ensemble and a nascent AI, the Berlin-based electronic musician's third album is a meditation on community, technology, and the future of, and beyond, the human species".


Gaffa [online]

d. 3. juni 2019

af

af

Simon Heggum

d. 3. juni 2019

"Holly Herndon er måske en af de vigtigste eksperimenterende kunstnere i disse år ... Proto er hendes tredje fuldlængde og et muligt bud på karrierens hidtidige højdepunkt ... Musikken er, som på Platform [2015], baseret på rungende synths, ambiente samples, gennemklippede beats og vellydende vokallyd. På pladen samarbejder Herndon både med sit eget vokal-ensemble samt den lige så uregerlige, elektroniske kunstnerinde Jlin. Dog er pladens anden stjerne en kunstig intelligens, som Herndon selv har udviklet, og som går under det passende navn Spawn ... Det kan godt være, at Proto skal forestille en samtidskritik over systemets tendens til at sætte alt i protokoller, men den her protokol har meget få fejlslagne algoritmer".


The guardian

d. 10. maj 2019

af

af

Ben Beumont-Thomas

d. 10. maj 2019

"As with her ASMR satire Lonely at the Top on her previous album, some tracks here feel more suited to the art gallery than the home stereo. But there are also bold, accessible commercial tracks, such as Alienation - imagine a power ballad produced by Jon Hopkins - and Frontier, where a crunching dancehall beat is topped with choral voices that recall Sacred Harp or Gaelic psalm singing. Herndon counters the hysteria around AI with an album that presents it as a quizzical, cute pet on the leash of a human master: a sensitive, responsive part of the family".


Popmatters

d. 14. maj 2019

af

af

Hans Kim

d. 14. maj 2019

"On her third full-length PROTO, electronic experimentalist Holly Herndon wonders how AI can contribute to the longstanding human tradition of shape-note hymnals, exploring the possibilities and ethics of present and especially future AI protocols in art".


Politiken

d. 14. juni 2019

af

af

Kim Skotte

d. 14. juni 2019

"Holly Herndon (...) er skønsanger og computermusiker og hendes sønderklippede og sammensplejsede vokal løber igennem det stærkt eksperimenterende album 'Proto's mytiske livsforløb fra 'Birth' til 'Last Gasp' ... Kombinationen af elektronisk collage og hymnisk korsang med forskudte lag gør 'Proto' til et værk med ambition om at forene fjern fortid og fremtid ... Når Herndon er bedst lyder musikken som prototypen på en ny tids musik".


Information

d. 28. juni 2019

af

af

Ralf Christensen

d. 28. juni 2019

"Proto sætter et nyt kunstnerisk niveau i kunstneriske samarbejder med kunstige intelligenser. Det er et smeltende og kollapsende lydunivers fuld af glitch, udskridninger, apoplektiske rytmer, glasskarpe klange. Og essentielt: Masser af menneskestemmer. De elektroniske manipulationer giver deres stemmer overnaturlige kræfter, men det er stadig lyden af kroppe. De synger i klassisk smukke kor, avantgardeudfordrende, i dadaistisk stammen, i svævende formationer, som katte i løbetid. Og fra et sted i nærheden af det skingerskønne Le Mystère des Voix Bulgares, som kan høres hos Kate Bush i slut-80'erne. Det er postmoderne, kompleks musik. Men også folklore og fremtid i tværtidslig, transhuman dialog. Musik, der mimer, formulerer de uoverskuelige perspektiver i mødet mellem kloge mennesker og intelligente teknologier".



Informationer og udgaver