Bøger / faglitteratur

Psykisk beskyttelse : skab positiv energi omkring din person og harmoni i dine omgivelser


Beskrivelse


En beskrivelse af nogle teknikker til at bevare sin psyke intakt i vanskelige situationer, samt rense fysiske steder for dårlige vibrationer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1998

af

af

Jette Landberg

d. 24. aug. 1998

Bogen beskriver, hvordan man kan bevare sit eget psykiske rum i ubehagelige situationer - hvordan man beskytter sig mod stærke personligheder og samtidig selv udsender positive vibrationer. Metoden er baseret på mange forskellige teknikker og filosofier. Men en rød tråd i forfatterens filosofi er, at man skal bevare jordforbindelsen, i bogstaveligste forstand. Her bygger han i høj grad på en af kampsportens grundteknikker, som handler om at stå fast, men han bruger også meditation, visualisering, vejrtrækningsteknik og elementer fra kristendom og buddhisme. Altså en blandet landhandel med masser af brugbare råd og nemme øvelser blandet med idéer, der gør mig lidt skeptisk. Hvis man f.eks hader at gøre rent, foreslår forfatteren, at man visualiserer fedtet bag komfuret, indtil man ser det som strålende smukt! William Bloom, der er tilknyttet den skotske Findhorn Foundation, er psykolog og underviser i psykisk beskyttelse. Vi har stort træk på bøger som denne, og forfatteren her forstår at formidle sit stof.


Ergoterapeuten

Årg. 61, nr. 10 (2000)

af

af

Shiv Kishore

Årg. 61, nr. 10 (2000)