Bøger / faglitteratur / forelæsninger

Psykologien om menneskets mulige udvikling


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2001

af

af

Flemming Faarup

d. 20. juli 2001

Ouspensky (1878-1947), russisk af fødsel, levede det meste af sit liv i Vesten. Som ung rejste han dog rundt i Østen, for at finde "skoler" hvor han kunne lære om udvidelsen af menneskets bevidsthed. Han søgte forgæves, og først da han var vendt hjem til Sankt Petersborg og havde mødt den armenske mystiker Gurdjieff, fandt han det han søgte, en slags esoterisk kristendom, "en usædvanlig livsfilosofi med et praktisk system, der kaldes Arbejdet (The Work), som på genial vis tilbyder måder, hvorpå mennesket kan studere sin psykologi og udvide grænserne for sin bevidsthed". Denne bogs indhold var oprindelig 5 forelæsninger fra årene 1921 til 1946 om metoden. Senere blev teksten redigeret til udgivelse. Bogen beskriver vejen til den højeste indsigt - en indsigt som de færreste dog opnår. Om Ouspensky kan man læse i På sporet af det mirakuløse, (1987). Ouspensky grundlagde også "Den fjerde vejs skole", som stadig har tilhængere rundt omkring. Der er tale om én blandt mange af østlig filosofi inspirerede måder at anskue og forholde sig til verden på. Bogen er tidligere udkommet i 1952, med titlen: Menneskets muligheder, og i 1975 med denne titel, oversat af Guni Martin. Denne udgave er nyoversat af samme.