Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Push


Beskrivelse


Dokumentarfilm. Leilani Farha, FNs udsending på boligområdet, rejser rundt i verdens storbyer hvor store private kapitalfonde og boligspekulanter driver rovdrift på boligmarkedet. Ofte står bygningerne tomme tilbage og byerne risikerer at blive tømt for almindelige mennesker. Leilani forsøger at få store spillere som Blackstone i tale mens hun også tager fat i borgmestre og politikere.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2019

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 29. juli 2019

I verdens storbyer eksploderer boligpriserne og almindelige lejere tvinges væk fra byerne. Hvad skyldes denne tendens og kan man gøre noget for at stoppe den? Meget aktuel og politisk bevidst dokumentarfilm.

Overalt i verdens storbyer eksploderer boligpriserne. Huslejen stiger og almindelige mennesker tvinges væk. Leilani Farha, FNs udsending på boligområdet, rejser rundt for at undersøge denne tendens. Hun graver dybt og finder frem til at store private kapitalfonde og boligspekulanter driver rovdrift på markedet. Ofte står bygningerne tomme tilbage, de er bare investeringer, og byerne risikerer at blive tømt for almindelige mennesker. Leilani forsøger at få store spillere som Blackstone i tale mens hun også tager fat i borgmestre og politikere.

Hamrende aktuel og meget skræmmende dokumentarfilm af Fredrik Gertten, der viser de tendenser i boligmarkedet, som blev tydelige, da de første efterdønninger fra finanskrisen i 2008 havde lagt sig. Dokumentarfilmen har en tydelig politisk agenda men pointerne er stadig sobert leveret og researcharbejdet er imponerende udført. En tankevækkende dokumentarfilm som man håber de rigtige mennesker ser før det er for sent. Når man ser på hvad der sker i København i disse år er det ikke noget som vi undgår i Danmark.

Den svenske instruktør Fredrik Gertten har tidligere instrueret flere dokumentarfilm, blandt andet Den unge Zlatan.


Jyllands-posten

d. 13. juni 2019

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 13. juni 2019


Information

d. 13. juni 2019

af

af

Ralf Christensen

d. 13. juni 2019