Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Radierende felter : prosaens litterære laboratorium (flere sprog)


Beskrivelse


En antologi på et højt akademisk niveau om prosaens mange udtryksformer. For litteraturhistorikere og -teoretikere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2021

af

af

Jytte Bræmer

d. 12. apr. 2021

En antologi på et højt akademisk niveau om prosaens mange udtryksformer. For litteraturhistorikere og -teoretikere.

Antologien samler bidragene fra en konference i 2013 på Københavns Universitet. Seminaret var en del af redaktørens forskning i en postdoc-stilling samme sted. Bidragene er på dansk, svensk, norsk og engelsk. Prosaen beskrives som verdensvendt, almindelig, rummelig, operativ og virkelighedsudvidende. Hvis poesi står menneskets hjerte nærmest, står prosaen menneskets hverdag nærmest, siges der i indledningen. Prosaen har mange former, og antologiens kapitler indeholder temaer af vidt forskellig karakter. Om essay som genre, den moderne prosas oprindelse, gennemgang af et enkelt værk af Gudbergur Bergsson, Bruce Springsteens storytelling i hans tekster, litteraturgeografi eksemplificeret gennem Selma Lagerlöf o.m.a. Der er noter og litteraturhenvisninger efter hvert indlæg i antologien.

Det er en bog på et højt akademisk niveau, der henvender sig til fagfæller til bidragyderne. Sprogligt er den ikke svært tilgængelig, men indholdsmæssigt kræver den indsigt og forhåndskendskab til litteraturteorier.

Møder med mere har også et litteraturteoretisk blik på prosaen.



Informationer og udgaver