Film / nonfiktion

Radikalisering af unge : politisk, religiøst og kriminelt


Beskrivelse


Om radikaliseringens væsen og om hvordan den manifesterer sig. Filmen giver bud på, hvordan man skelne mellem almindeligt ungdommeligt oprør og den egentlige radikalisering, der rummer antidemokratiske og voldelige elementer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2014

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 7. nov. 2014

Hvad foregår der i de ekstreme miljøer som fx religiøse grupper og kriminelle bander? På filmens kassette angives målgruppen som bekymrede forældre og frontmedarbejdere, men jeg mener også, at den vil være oplagt i undervisning fra gymnasieniveau.

Med udtalelser fra forskere, frontmedarbejdere (SSP, politi, sikkerhedsrådgiver, mentor) og ikke mindst tidligere medlemmer i politiske og religiøse radikaliserede grupper belyses, hvad radikalisering dækker over - hvem der søger optagelse i grupperne - hvordan man spotter forskellen på ungdommeligt oprør og egentlig radikalisering, og hvordan man støtter den, der vil ud af miljøet.

Filmen er meget interessant og letforståelig med mange præcise udtalelser om radikaliseringens væsen. Ahmed Akkari rammer nok ret præcist, når han udtaler, at de radikaliserede retfærdiggør retten til at krænke andres ret. Og politimanden har givet ret, når han mener, at når man søger ind i en bande, søger man status, mens man gør noget i en højere sags tjeneste, når man bliver medlem af en politisk eller religiøs gruppe.

Jeg kan kun finde emnet beskrevet i bogligt materiale.