Radiserne

Tegneseriernes velkendte figurer er også foreviget på tegnefilm. Denne bog er opstået på basis af en sådan, der fortæller om Søren Bruns oplevelser, da han vandt skolens stavekonkurrence og senere deltog i den nationale konkurrence i New York. Selvfølgelig vandt han ikke - for så havde han jo ikke været Søren Brun! Bogen er præget af voksent lune, humor og ironi, og det er vel egentlig det, som gør dens anbringelse problematisk; for selv om den læseteknisk kan kaperes af elever i 4.-5. klasse, vil de finere nuancer nok først »gå ind« hos ungdomsbøgernes læsere. For de biblioteker, der vil tage tegneserier ind, skal bogen her anbefales på det kraftigste - trods sine mangler i oversættelsen.

Læs hele vurderingen

Radiserne med undertitlen »Søren Brun falder i staver« er en billedbog af samme type som Du er forelsket Søren Brun, 1969. I mine øjne er det synd at forsyne tegneserien med en tekst, som forklarer personernes følelser så detailleret, når Radisernes force netop er, at deres stemninger og følelser lyser ud af Schulz's tegninger. Bogens handling - Søren Bruns deltagelse i stavekonkurrencer, med vekslende held - vil dog forekomme skolebørn mere nærværende end Søren Bruns forelskelse. Bogen er derfor anvendelig. Selvlæsning fra begyndelsen af 4. klasse.

Læs hele vurderingen

Søren Brun, Nuser, Tomas, Trine, Schrøder, Nina, Rumle og Rikke Rask kender mange, og målgruppen er bred og loyalt grinende. Men holder man som jeg af Radisernes særegne univers kaldes man til en formidling rettet mod nye yngre læsere, der måske ikke selvfølgeligt forbinder ovenstående navne med sjov og alvor, og det ofte i samme stribe. De kan passende begynde med dette dejlige tykke album.

1200 striber udvalgt fra 1960-69, seriens storhedstid, af oversætteren Ida Elisabeth Hammerich og Ole Knudsen. Samme Knudsen skriver det fyldige informationsrige forord, hvor han bl.a. gør sig et regnestykke. Charles M. Schulz tegner fra 2. oktober 1959 til sin død 12. feb. 2000, ikke mindre end 15.299 dagsstriber og 2502 søndagsstriber. Det er mange striber og hvilke striber. Schulz selv var ikke meget for en egentlig filosofi bag Radiserne. Som forordet citerer ham. "Jeg prøver bare at tegne en blid tegneserie uden for meget ondskab". Og uden jeg har lyst at filosofere over Radiserne så Schulz græmmes i sin himmel, er de striber jeg husker bedst fra Radiserne, de som vækker tanker om menneskelivet. Fra de første striber tændes eftertanken af humor. Her trasker Søren Brun og Tomas rundt. Tomas har ondt af de små børn som kommer ud i en kold verden, forvirrede og bange. I sidste taleboble siger han: "Efter min mening sku'alle børn straks ved fødslen ha'en banjo udleveret".

Der er flere andre udgivelser også i 2007.

En tegneseriestribe-klassiker med en selvfølgelig plads på hylden.

Læs hele vurderingen