Rædslernes hus

Engang kunne man tage en bog, sætte sig i en god stol og give sig til at læse. Det kan man ikke med Rædslernes hus. Her må man først forsyne sig med 2 terninger, blyant, viskelæder, papir ogevt. kopi eller afskrift af eventyrskemaet i bogen. Derefter sætter man sig grundigt ind i spillereglerne (de første 17 sider af bogen). Først nu kan den egentlige læsning begynde. Man håber påbelønning for anstrengelserne, men ak, hvor bliver man skuffet. Oplægget er banalt, uinteressant, og samme betegnelse kan hæftes på bogens øvrige 400 småafsnit, af større eller mindre længde. Bogener ikke kun læsestof, læseren får ikke kun mulighed for at vælge en ud af 2/3 muligheder efter hvert afsnit for at komme videre. Der skal også føres regnskab med held/uheld, evne-, udholdenheds-,frygt- og våbenpoints, samt kæmpes med diverse uhyrer. Bogen er mere et spil end noget, der bare minder om litteratur. Kulørt omslag, der svarer til bogens 'kulørte' indhold. S/H-tuschtegningerillustrerer teksten, delssom helsidestegninger, dels som vignetter, der bruges flere gange (5 forskellige). Bogens bruger skal findes blandt de elever, der ikke har fundet glæden ved at læse enrigtig bog, men hellere vil underholdes af spil. Den har ingen undervisningsrelation.

Læs hele vurderingen

Bogen er nummer 9 i den velkendte serie og adskiller sig fra flere af de foregående bind ved at være mere gotisk end Tolkien'sk. Historien foregår i en slags nutid, og starter da helten kørergalt med sin bil og prøver at finde et hus med telefon. Huset viser sig at være hjemsted for en adelig slægt, hvis sidste ætling også er overhovede for et satan-broderskab, som i netop denne mørkeog regn- og stormfulde nat er samlet til endnu en menneskeofringsceremoni. Helten/læseren har alle muligheder for at komme hæsligt af dage - der er gift, vampyr, ildånder, bøddel o.a. samt butlertil tjeneste -og en beskeden chance for at efterlade huset som en rygende ruin. Spillets teknik er også lidt anderledes, idet spilleren kan optjene points i løbet af historien, men til gengæld skalpasse på ikke at dø af skræk -! - men ellers er eventyrskema og regler lige så indviklede som sædvanligt. Som bekendt er det dog ingen hindring for vore større børn, ligesom historiens kvalmendeopdyngen af gys ogskræk næppe vil blive opfattet som andet end effekter, der bringer én videre i spillet. Heller ikke forsidetegning og bagsidetekst har fået for lidt. - Kan læses/spilles fra13-14 år.

Læs hele vurderingen

Bogen er et genoptryk af første udgave (88/01). Den del af serien, som Steve Jackson og Ian Livingstone har lavet, udkommer igen. Bøgerne får derfor en ny nummerering, så bogen her, der tidligere var nummer 9, er nu nummer 7. Den velkendte serie, som er halvt historie og halvt spil, har fået en renæssance, og har opnået en ny popularitet hos nutidens børn. Om end mere begrænset end i 80-erne, hvor det var ret vildt. Nu har computerspillene jo overtaget genren. De fleste bøger i serien foregår i et fantasymiljø. Bogen her falder lidt ved siden af, for hovedpersonen har en bil, der går i stå ved et uhyggeligt hus. Her skal man forsøge at overleve et satanistisk selskab, genfærd, monstre m.v. Så Lovecraft afløser for en kort stund Tolkien. Man skal dø mange gange, og starte forfra igen, før missionen lykkes. Især hvis man skal overholde reglerne og slå med terningerne, når man kæmper. Jeg har altid syntes, at serien var meget underholdende. Og det synes jeg stadig. Men jeg kan bedst lide bøgerne med fantasymiljø. Indbydende, kulørt forside i samme stil som på den gamle udgave. Fra ca. 11-12 år.

Læs hele vurderingen