Wallentin, der primært har skrevet dramatik, debuterede som romanforfatter i 2001 med En ræv bag øret. Den handlede om livet blandt studerende i Aarhus, hvilket også er delvis gældende for hans nye udspil. Rævegraven kan læses som en selvstændig forsættelse eller form for videregående undersøgelse af fortabt ungdom i Aarhus. Indholdet er både absurd og realistisk og stilen rå og køligt registrerende og med en mindre drilsk slutning. Bogen som nedtælles fra kapitel 34 mod 0 er rammen om et slags kammerspil med en unavngiven hovedperson, hans ven Rasmus og en paranoid nabo. Dertil kommer en varmemester, en far bag en avis, en hund og nogle fåmælte studerende på et halvtomt kollegium. Da Rasmus flytter ud af hovedpersonens lejlighed søger denne at finde ham. Rasmus har på vennens computer korresponderet med en Quinn (her tænker man på Austers By af glas) og der udstikkes et net af tegn og beskeder. Samtidig skriver hovedpersonen på en bog om selvmordsmetoder, i øvrigt ganske absurd morsomme og fantasifulde! Jagten på Rasmus fører i lange passager til tomgang, men bogens specielle sorte humor, som man især genkender fra nyere danske film, vil især fange unge læsere og ligeledes læsere af Hammann og Solveig Balle.