Musik / pop

Rainbow


Anmeldelser (4)


The observer

d. 13. aug. 2017

af

af

Kitty Empire

d. 13. aug. 2017

"Album of the week" - "After years of legal wrangles, the former purveyor of pop fodder delivers a strong third album that deserves to be a hit ... If poetic justice exists, Kesha's Rainbow, her third album, would be a world-beating hit. It would be proof that people really want to listen to the authentic feelings of women - Kesha's killer comeback song, Praying, say - rather than lubricious fantasias of catchy party pop. You might remember the bratty Tik Tok, or (cough) Your Love Is My Drug, or any of Kesha's trashy chart-fodder under the aegis of Lukasz "Dr Luke" Gottwald, the producer who directed Sebert's early success before a flurry of lawsuits - alleging rape, drugging and more - started flying.We're really here for the empowerment narrative - to hear pop cannon-fodder firing backRainbow, then, is Kesha unchained - although still signed to the label she accuses of colluding with Gottwald".


Soundvenue

d. 16. aug. 2017

af

af

Mads Kjær Larsen

d. 16. aug. 2017

"Kesha viser helt nye sider af sit talent med et enormt varieret og lystbåret album, der pirker til lytterens nysgerrighed og har ganske meget på hjerte. Kesha har ganske sigende droppet dollartegnet fra sit kunstnernavn og springer i stedet ud som en overraskende alsidig og teknisk dygtig sanger, der har en god fornemmelse for, at ambivalens og alsidighed ofte er en mere frugtbar kunstnerisk strategi end det renskurede eller endimensionelle. På 'Rainbow' står Kesha frem som menneske og kunstner frem for som stjerne eller produkt".


Politiken

d. 18. aug. 2017

af

af

Simon Lund

d. 18. aug. 2017

"Der er stadig en rest af den kulørte og skæve pop-Kesha på 'Rainbow'. Men det er en anden stemme, der fører ordet. Den stemme der er vokset op i Nashville, kan sin country, mestrer soul og endda får moralsk opbakning fra Dolly Parton undervejs på sangen 'Old Flames (Can't Hold a Candle to You)'. Kesha skriver sig ind i rækken af soul- og countryhistoriens kvinder, der sætter foden ned og børster støvet af skulderen. Med en stemme, der her får lov at leve i hver sang i stedet for at tilpasse sig et generisk stampende omkvæd. Som fortælling bevæger 'Rainbow' sig fra vreden og fingeren til omverdenen på 'Let 'Em Talk' over en hymne for alle de udstødte og et par mere fjollede end skæve enhjørningefantasier til den afsluttende erkendelse på bluegrass-sangen 'Spaceship': »I watch my life backwards and forwards and I feel free«".


Information

d. 18. aug. 2017

af

af

Ralf Christensen

d. 18. aug. 2017

"[En række country- og folk-]sange (...) giver hende en patos, en traditionsbunden stolthed, ja, en grounding - som man kan nyde rent æstetisk i sangene eller vælge at høre som udtryk for fortsat knejsen i strid modvind. Intet modner som bekendt karakteren som modgang".