Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Rasmus Klump på fisketur


Beskrivelse


Rasmus Klump har inviteret alle sine gode vener med på fisketur.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Bente Rosendal (børn)

d. 5. apr. 2019

Endnu en billedbog om Rasmus Klump. Titlen Rasmus Klump på fisketur forekommer lidt misvisende, kun 3 sider er helliget fisketuren, næsten alle bogens øvrige sider viser Klump, der leder efter vennerne Pelle og Skæg, som han vil have med på fisketuren. Til slut samler Klump og Co. bær. Klump-billedbøgerne er svære at læse op for mindre børn - der er for lidt handling i dem - det hele virker så tilfældigt. Der er mere stof i Klump-tegneserierne, men disse kan til gengæld først læses af større børn. Hvad der alligevel gør Rasmus Klump så tillokkende for mindre børn er svært at fatte for en voksen læser, men det må nok ligge i de enkle og naive, farverige illustrationer. Der er vist ingen tvivl om, at den kluntede Rasmus med de store øjne klart appellerer til så godt som alle børn. Oplæsning fra 4-5-års alderen. Selvlæsning fra 9-års alderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jens Garde (skole)

d. 19. dec. 2018

Denne bog hører ikke til Rasmus Klump-serien, men er en billedbog med store helsidesbilleder, lidt mindre skarpe i farverne end i seriehæfterne. Teksten her er fortællende - kun nu og da med direkte tale - men den er ikke bearbejdet for begynderlæsere. Historien virker mere som en helhed og er på grund af de større billeder bedre egnet som oplæsningsbog for en gruppe elever end seriehæfterne, som den iøvrigt supplerer udmærket.