Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Rasmus Klump redder prinsesse Nanna


Beskrivelse


Billedbog. Rasmus Klump og hans venner redder prinsesse Nanna ude på havet. De sejler hende hjem til Solsikke-øen, men de har lidt svært ved at finde hendes far, mor og slottet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2001

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 19. sep. 2001

Billedbog for Rasmus Klumpfans - børn 3 år til 5 år. Rasmus og hans venner redder en løve, prinsesse Nanna, ude på havet. De sejler hende, på skibet Mary, tilbage til hendes hjem på Solsikke-øen, som de dog har lidt svært ved at finde da de kommer til øen. Prinsessens far, Kong Martino, bliver glad, og holder en velkomst- og takke fest for Rasmus og venner. Billederne er næsten som vi er vant til, en anelse mere dynamiske i forhold til billedbeskæring, men også i forhold til at indikere bevægelser. I baggrundene på en del af billederne foregår der også en del, som ikke har noget direkte med historien at gøre; Gøje og hans venner spiller kort på stranden, da stormen raser, og indbyggerne i byen på Solsikke-øen kravler og hopper næsten alle rundt på tagene, da Rasmus og co. marcherer ind. Det er nærmest som om Storm P's nummermænd er rykket ind i billederne. Historien er enkel, afvikles langsomt og den er aldrig uhyggelig. Det er en vellykket og hyggelig bagatel. Der er næsten hele vejen fin sammenhæng og logik mellem tekst og billede. God forside med Rasmus og venner der glider ned ad klippeside.