"Musikalsk lægger albummet sig i naturlig forlængelse af bagkataloget. Her finder man således stramme, guitarringlende postpunk-vibes på den veloplagte 'No Respects (Vocals)', kaskader af analog synth på new wave-bølgebryderen 'Wray', repetitive og surrealistiske slow-grooves på 'Hitite Man' og 'Jam Song', samt de i The Fall-regi efterhånden obligatoriske, og i længden lidt anstrengende, spoken word-vrøvlerier på 'Noise' og 'Pre MDMA Years'".