Reggio Emilia og de hundrede sprog

Den svenske forfatter har flere gange besøgt børneinstitutionerne i den norditalienske by Reggio Emilia. Og flere gange har hun skrevet bøger om sine indtryk og oplevelser der. Således også her med den nyeste, som er baseret på et besøg i 1997. Som i de forrige bøger Et barn har hundrede sprog,1986 og Hvis øjet fik magt, 1987 er det beskrivelserne af den konkrete, daglige pædagogiske praksis, der dominerer. For det er svært at indkredse teorien bag Reggio Emilia-pædagogikken. Som den nu afdøde grundlægger Loris Malaguzzi har udtalt: "Så snart teorier skrives på papir, er de museale. Pædagogik er nemlig foranderlige processer i forskellige samfund". Derfor er bogen en deltaljeret beskrivelse af børnenes oplevelser - udvikling - adfærd. Bogens forf. fremlægger dog tilsidst nogle overordnede teoretiske betragtninger. Arkitekttegninger over en konkret børneinstitution samt timetal og arbejdsfordeling giver et lyslevende billede af praksis. Bogen er forsynet med børnetegninger og fotografier, som dokumenterer teksten. Bogen efterlader indtrykket af en personlig, begejstret og engageret beretning, som kunne trænge til mere gennemarbejdelse og opstramning. Der er ingen fornyelse i forhold til de tidligere bøger af forf., men disse kan jo nok også godt trænge til et kærligt eftersyn efter 10 års intens brug af pædagogstuderende. Litteraturlisten er svensk til trods for, at der findes en del titler om emnet på dansk.

Læs hele vurderingen