Francis Bebey er født i 1929 i Cameroun, havde sin forfatterdebut i 1968 og har siden skrevet skønlitteratur og beskæftiget sig med musik og virket som udøvende musiker og komponist. Danske udgivelser omfatter Rire Africain, 1990 med Bebeys sange om dagligdagen i det fransktalende Afrika - og romanen Ashanti skønheden fra 1996. Også den foreliggende bog er oversat fra fransk og handler om den ca. 5-årige dreng Mwana og hans gamle bedstemor Iyo. Vi er i et traditionelt afrikansk univers, et landsbymiljø hvor ånderne spiller en væsentlig rolle, og hvor tilværelsen er statisk og forudsigelig. Imidlertid er nye tider på vej, nye magthavere tager over, og en ny tids mærkelige opfindelser finder også vej selv til afsidesliggende landsbyer. Således ejer en morbror en magisk kasse med lyd i - og ikke nok med denne pladespiller, så anskaffer en onkel sig sandelig også landets første saxofon. Den livskloge bedstemor forstår, at lille Mwana nødvendigvis skal i skole - og her ser han for første gang et ur, og begynder så småt at forstå den nye tids krav om præcision. En hjertevarm og øm bog om en opvækst mellem nyt og gammelt med fine portrætter af såvel den kloge gamle kone som det livfulde lille barn og hele det omgivende landsbymiljø.