Bøger / faglitteratur til børn

Regnskoven bliver reddet


Beskrivelse


En samling eksempler på succeser, initiativer og projekter, som er opnået over det meste af jorden gennem de seneste års miljøarbejde for at sikre regnskovene.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 1998

af

af

Steen Agger (skole)

d. 18. maj 1998

De fleste bøger om regnskoven handler om beliggenhed, planter og dyr samt om skovfældningen og dens betydning lokalt og globalt. Og fanden males på væggen. Denne bog fortæller ikke om regnskovene generelt, men giver eksempler på forskellige indsatsområder, og den anslår en optimistisk tone: Der gøres faktisk noget for at redde regnskoven og for at udnytte den på en mere bæredygtig måde. I første del af bogen gives eksempler på forskellige tiltag for at bevare regnskoven forskellige steder i verden. Herefter følger et afsnit om Regnskovsgruppen Nepenthes. I sidste del er der supplerende oplysninger om nogle projekter og omtale af Nepenthes' indsats. Bogen er forsynet med en række gode fotografier i farve og i sort-hvidt. Den supplerer fint den eksisterende litteratur på området og vil kunne benyttes i forbindelse med emnearbejde i folkeskolens ældste klasser.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 1998

af

af

Jytte Bræmer

d. 18. maj 1998

En mellemting mellem en utraditionel årsberetning og en markedsføringsfolder er mit bedste bud på en karakteristik af bogen. Det er en utrolig flot bog i kvadratisk format, bestående af virkelig smukke farvefotos af varierende størrelse - alle harmonisk opsat i et indbydende layout. Teksten er sparsom. Det er fragmentariske små beretninger om, hvordan man forskellige steder i verden har ydet en indsats for regnskovens overlevelse. Æstetisk er bogen en nydelse. Informationsværdien generelt, f.eks. mht. regnskovens natur eller konsekvenserne af regnskovens ødelæggelse er til gengæld yderst sparsom. Der findes intet stikordsregister, bogen afsluttes med et dobbeltopslag, som er en annonce for trykkeriet, som har trykt bogen. I bibliotekssammenhæng har bogen ingen informationsmæssig funktion, den kan udelukkende bruges til billedkiggeri. Vi har i forvejen langt bedre og mere informative bøger om emnet på forskellige niveauer. Her kan eksempelvis nævnes Søndergård: Regnskove, (89/08), Søndergård: Tropernes regnskove, (91/11) og Verdens regnskove, (92/46). Det er i det hele taget et velbeskrevet emne, så vi kan forlange mere substans og indhold, end tilfældet er her.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 37 (1998)

af

af

Kaare Øster

Årg. 115, nr. 37 (1998)