Biografisk fortælling om forfatterens ungdomsrejse fra USA til Europa, Mellemøsten og ikke mindst Indien. Rejsen omvendte ham og gjorde ham til munk, hvilket han nu har været i næsten 50 år. For voksne med spirituel interesse.
Radhanath Swami er munk, aktivist og lærer inden for Bhakti-traditionen. Denne bog beskriver hans skelsættende rejse sidst i 1960'erne og først i 1970'erne. Rejsen gør ham dybt spirituel, og gradvis åbenbares det for ham, at han skal leve som munk. På rejsen oplever han de utroligste ting, fx at aber angriber ham, at en tyr stanger ham, at en flok racister er efter ham, og hver gang undslipper han på mirakuløs vis. Han møder mange guruer og vise personer inden for indisk meditation og spiritualitet, men også fx Mother Teresa. Bogen indeholder mange billeder, hans breve hjem til familien og kort over hans rejse. Bogen slutter med en epilog, hvor forfatteren beskriver rejsens betydning i nutiden, samt at det er verdenslæreren i spiritualitet Bhakti Tirtha Swami, der på sit dødsleje, har fået ham til at skrive bogen.
Sprudlende og dedikeret bog for spirituelle sjæle, der ønsker at læse om en helt usædvanlig personlighed. Bogen er letlæst, men er meget opremsende og for god til at være sand for udefrakommende. Er man inde i tankegangene, vil der være meget inspiration at hente.
Den bogserien, der starter med Med Baba ved min side, fortæller også den usædvanlige historie om en indisk guruMed Baba ved min side. 1. del : En usædvanlig beretning.