Bøger / faglitteratur / mp3

Relationer i organisationer : en verden til forskel


Beskrivelse


De gængse metoder til at fremme personlig udvikling, løse problemer og afgøre konflikter i organisationer problematiseres, og der anvises alternative metoder til at skabe relationelt ansvar, dialog og læring.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2004

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 1. juni 2004

Erhvervspsykologen, Gitte Haslebo, der har mange års erfaring som selvstændig konsulent, er også kendt som redaktør af Konsultation i organisationer, der er meget benyttet i kredse, der arbejder med organisationsudvikling. Denne gang redegør hun for, hvordan valget mellem to forskellige erkendelsesteoretiske udgangspunkter, realismen og socialkonstruktionismen, åbner for to vidt forskellige måder at handle på i sociale sammenhænge, og hun omsætter - ofte med udgangspunkt i eksempler - de socialkonstruktionistiske begreber til praksis. Målet for hende er at skabe gode organisationer ved at sikre respektfulde relationer mellem ledere, medarbejdere og konsulenter. Haslebo arbejder bevidst med eksempler, og der er også en del illustrationer, der kan støtte teksten. Efter hvert kapitel er der forslag til videre læsning, ligesom bogen er udstyret med en grundig litteraturliste og et omfattende stikordsregister. Bogen bliver formodentlig fast pensum på en række lederefteruddannelser, og selvom niveauet er højt, er de spørgsmål, den arbejder med så centrale og Haslebos navn så agtet blandt psykologer, konsulenter og undervisere på højniveau, at efterspørgslen under alle omstændigheder bør være sikret.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2019

af

af

Morten Brynildsen

d. 3. juni 2019

Bliv klogere på, hvordan man påvirker eksisterende relationer og tilgange i organisationen mod en mere sund praksis og ledelse. For undervisere, studerende, ledere, medarbejdere og konsulenter, der arbejder med samarbejdsrelationer i organisationer.

Relationer og kommunikation i organisationer behandles fra det praksisnære case-niveau helt op i helikopterperspektiv. Første del er en indførsel i livet i organisationer - set med socialkonstruktionistiske og realistiske briller. Anden del præsenterer mere praksisnære redskaber til at introducere og udvikle forandringer. Ift. 1. udgave Relationer i organisationer, er der tilføjet et kapitel specielt til lederen. Det opsamler relevante pointer fra bogen og fra øvrig litteratur, der giver ny inspiration og bl.a. belyser, hvordan lederen kan løsrive sig fra vante tankegange og erkendelser og derved komme videre fra svære og fastlåste situationer. Denne udgave har også fokus på at kigge ud i verden og se de større sammenhænge, fx i forhold til FN's verdensmål.

En bred fagbog, der kan bruges både som grundbog og som opslagsbog, hvis man blot er interesseret i et af kapitlerne, fx om magtforhold mellem leder og medarbejder eller forståelsen af følelser, ansvar og etik i professionelt øjemed.

Der er skrevet om relationel ledelse i et socialkonstruktionistisk perspektiv i Relationel ledelseOrganisering i en verden i bevægelse. Organisering i en verden i bevægelse ser på organisationer ud fra et proces-perspektivDer er skrevet om relationel ledelse i et socialkonstruktionistisk perspektiv i Relationel ledelse. ser på organisationer ud fra et proces-perspektiv.